Vores Mission
Copenhagen City Taekwondo Klub (CPH City TKD) er stiftet i 2013.
Det er vores mission at CPH City TKD både vil være blandt Danmarks absolut bedste Taekwondo klubber og samtidig være med til at gøre en forskel for de unge i Københavns Nordvest kvarter.
Vi kan tilbyde en høj undervisningskvalitet, repræsenteret ved dygtigste instruktører, som tæller tidligere Landsholdstræner, og nuværende top atleter.
Seneste nyheder
Taekwondo hos Copenhagen City Taekwondo Klub giver dit barn mere end motion.
Vi træner fokus, respekt og selvtillid – i et trygt fællesskab, hvor alle kan være med. Dit barn lærer disciplin og grænser på en positiv måde, får bedre koordination og balance, og oplever små sejre fra første træning.
Hos os bliver børn set, guidet og løftet – uanset niveau.
Alle børn mellem 6-11 år er velkomne til en prøvetræning mandag eller fredag 1700-1745.
Kære alle
Tak for året, der er gået.
Det har været et år med høj aktivitet og en markant styrkelse af klubben på flere fronter.
På kampsiden har vi leveret flotte resultater ved de stævner, vi har deltaget i. Samtidig er både vores junior- og seniorteam blevet udvidet. Det arbejde fortsætter i 2026, hvor vi også vil skabe et mere naturligt udviklingstrin fra børnehold til kamptræning for de børn, der har lyst og potentiale.
På børneholdene har vi set en stabil tilgang, og flere af vores unge trænere har vist, at de er stærke rollemodeller, som tager ansvar og skaber tryghed. Vi udvidede også holdstrukturen med optag for børn på 4–5 år, og det ser allerede ud til at blive en succes. Tak for jeres indsats – og vi glæder os til at bygge videre i 2026.
På teknikholdet har vi afholdt to Dan-gradueringer, hvor eleverne har vist, at flid og kontinuitet betaler sig. Vores samarbejde med Ishøj Taekwondo Klub på dette område har været et stærkt supplement, og vi ser frem til et endnu tættere samarbejde i 2026.
Til sidst: En stor tak til alle omkring Copenhagen City Taekwondo, som gør det muligt at drive en klub med stærke familieværdier og godt sammenhold. En særlig tak til trænerne for jeres tid, energi og engagement.
Godt nytår til alle.
Sabumnim Farooq
Hvad er Taekwondo?
Taekwondo er en våbenløs kampsport, som minder om karate, men lægger større vægt på smidighed og sparketeknik. Derfor anvendes der under kamp beskyttelsesudstyr til bl.a. hoved og bryst. Dragten minder om karatedragten.
Der er ti læregrader med forskellige bæltefarver og ti mestergrader (dan) med sort bælte. Sporten stammer fra Korea.
Taekwondo har rødder langt tilbage i koreansk historie, men fik først sin moderne form og navn efter Koreakrigen.
Sporten spiller i dag en stor rolle som kulturelt vartegn for Sydkorea. Der har været afholdt VM siden 1973 (for kvinder siden 1983), EM og DM siden 1976. Taekwondo blev olympisk disciplin i 2000, hvor der blev kæmpet i 4 vægtklasser for hhv. mænd og kvinder.
I Danmark er taekwondo organiseret under World Taekwondo Federation (stiftet i 1973) i Dansk Taekwondo Forbund (DTaF, stiftet i 1975), som i 2005 havde 5734 medlemmer fordelt på 115 klubber.
Dansk taekwondo befinder sig i den internationale topelite både inden for kamp og teknik.
Copenhagen city taekwondo har ligget top 4 de sidste mange år. Med udgangspunkt i klubbens størrelse er det en stærk bedrift.
Kilde: https://lex.dk
Foto: mmphotography
På torsdag rejser Nikola Golemac og Sabumnim Farooq til Pristina, Kosovo, for at deltage i U21 EM.
Dette er blot det andet mesterskabsstævne som Nikola har kvalificeret sig til.
Held og lykke til begge og til alle fra det Danske Landshold der deltager.
Tak til vores sponsorer
A coachs life




